VitaMix Ascent Blender med trådløs teknologi.

VitaMix Ascent A3500i

NYHED: VitaMix introducerer nu deres længe ventede Ascent blender, som kommer til at sætte en helt ny standard i kategorien for High-performance blendere.

VitaMix Ascent adskiller sig frem for alt ved at lancere brugen af trådløs teknologi til at øge sikkerheden og nemheden i betjeningen, samt give helt nye muligheder for at optimere det færdige resultat.

VitaMix Ascent model A3500i fremstår i et supermoderne design med kabinet i rustfri stål finish og elegant touch-betjeningspanel, og så får du hele 10 års garanti på alle dele.

Vi præsenterer VitaMix Ascent A2500i og A3500i på vores webshop DomoTech.dk fra den 1. december 2017.

To modeller; A2500i og A3500i – Hvad er forskellen ?

De to Ascent modeller er stort set identiske rent teknisk, de har samme motor og opbygning men adskiller sig på, hvorledes de betjenes.

VitaMix Ascent A3500i

VitaMix Ascent A3500i

VitaMix Ascent A2500i

VitaMix Ascent A2500i

VitaMix Ascent A3500i har en stor digital drejekontakt og touchscreen, mens Ascent A2500i betjenes med en traditionel drejekontakt og analoge knapper. Begge blendere har indbyggede programmer, A2500i har 3- mens A3500i har 5 programmer.

A3500i har kabinet i Stainless Steel finish, mens A2500i er i slagfast plast, hvor du til gengæld kan vælge mellem fire flotte farver; sort, hvid, rød og stålgrå.

A3500i har en indbygget timer, som kan tælle ned, forstået på den måde, at du kan sætte den til et givent antal sekunder, så tæller den ned og stopper – Bortset herfra er A2500i og A3500i teknisk set identiske med samme motor og kande og øvrige specifikationer.

Drejekontakten på A3500i er som nævnt af den digitale type, hvilket betyder, at den ikke har nogen fast nul-indstilling.
Hver gang du har anvendt blenderen og slukker den, så nulstiller den på den aktuelle position, hvilket er din sikkerhed for, at du ikke uforvarent kommer til at starte blenderen på høj hastighed.

 

 

Trådløs- og BlueTooth forbindelse

VitaMix har udviklet et antal helt nye kander til deres Ascent modeller. Kanderne adskiller sig bl.a. fra de tidligere ved at have en indbygget chip i bunden, som via blenderens trådløse forbindelse fortæller styringen, hvilken kande der anvendes, således at programmerne kan tilpasses og optimeres udfra dette. Det betyder samtidig desværre, at du ikke kan anvende tidligere VitaMix kander på den nye Ascent serie.

Ascent har også indbygget BlueTooth forbindelse, hvilket skal betragtes som en fremtidssikring. Bluetooth funktionen er deaktiveret, når blenderen leveres, og VitaMix har endnu ikke har afsløret, hvad den skal bruges til. Et godt gæt er dog, at man i nær fremtid vil kunne styre sin VitaMix Ascent fra sin smartphone via Bluetooth forbindelsen – formentlig via Perfect Blend’ app’en – men dette er indtil videre kun kvalificerede gisninger.

Timer display

Begge VitaMix Ascent modeller har indbygget timer, som ses i displayet. Timeren kører således, at du kan se den samlede blendertid og slår automatisk blenderen fra, når den maksimale tid er nået for den pågældende kandestørelse (eksempelvis 6 1/2 minut for standardkanden).

Når du anvender de indbyggede programmer, så tæller timeren ned, således at du kan se, hvor lang tid der resterer af programcyklen.

Som nævnt ovenfor, så har A3500i endvidere muligheden for frit at indstille timeren til nedtælling til stop.

Nyt gennemsigtigt låg

De nye kander er udstyret med gennemsigtigt låg, som giver et tilfredsstillende klik, når du monterer det korrekt. Det gennemsigtige låg giver dig mulighed for bedre at følge med i, hvad der foregår i kanden.

Flere forskellige kander

I forbindelse med lanceringen af Ascent serien udvikler VitaMix et udvalg af forskellige kandetyper og –størrelser, som alle passer til Ascent blenderne. Kanderne har som nævnt en indbygget microchip i bunden, som betyder, at blenderen trådløst kan aflæse, hvilken kande der sidder på soklen og kan optimere blendningen udfra denne information.

ascent_series-container-20oz-starter-self-detect-620x620 Nx278xascent_series-container-8oz-starterkit-self-detect-620x620.jpg.pagespeed.ic.7wl3c7p8Df Nx278xascent_series-container-64oz-620x620-selfdetect.jpg.pagespeed.ic.kLyYA4XFCE

 

 

 

 

VitaMix Ascent A2500i og A3500i lanceres med standardkanden på 64-oz, svarende til 1,9 liter, men medio 2018 kommer der flere kander på markedet, bl.a. en 8- og en 20-oz og formentlig også en 48-oz.

Rengøring i opvaskemaskine

Som noget helt nyt – og længe ventet, så kan du nu rengøre kanderne i opvaskemaskine, hvilket er en stor lettelse, hvis du har blendet klæge og fedtede ingredienser. Ellers vil vi normalt anbefale, at man blot skyller kanden under rindende vand med en enkelt dråbe sulfo.

10 års garanti

Nu tilbyder VitaMix hele 10 års garanti på blenderen – bemærk i denne forbindelse, at garantien ikke dækker almindeligt slid på kanden.

Ascent sammenlignet med Legacy serien (Pro750).

VitaMix lancerede tilbage i 2015 Legacy serien, som er bedst kendt for den formidable model Pro750 med 5 indbyggede programmer. VitaMix Ascent er fremtidens blender, men Pro750 er stadig et godt køb. Så hvad er egentlig argumenterne for at købe den nye Ascent serie ?

  • VitaMix Ascent kommer med en bedre produktgaranti, hele 10 år mod 5- eller 7 år for Legacy serien.
  • Større udvalg i kander, 8- og 20-0z kommer i 2018 og flere (48-oz) forventes senere i 2018.
  • Trådløs forbindelse for aflæsning af kandestørrelse og optimering af programcykler.
  • Bluetooth forbindelse, som åbner for nogle spændede muligheder for styring via App’en og andre muligheder, som vi endnu ikke kender til.

Priserne på VitaMix Ascent forventes at komme til at ligge på kr. 5.895,- for model A2500i og kr. 7.495,- for A3500i.

Vi glæder os til at præsentere VitaMix Ascent serien på DomoTech.dk fra 1. december 2017.

 

Skriv et svar