Hvis du endnu ikke har hørt om sellerijuice, er det på tide, at du får lidt informationer om den til tider ”udskældte grøntsag”. Selleri er nemlig for mange en kedelig grøntsag, der har en intetsigende smag, og som derfor desværre ikke bliver brugt i alle hjem.
Men hvorfor er sellerijuice blevet en trend, og hvad er fordele og ulemper ved at juice selleri? Læs med videre og få svaret på dette.
Fordele ved sellerijuice
En af de største fordele ved at drikke sellerijuice er den mængde, du kan konsumere på kort tid. De fleste af os ønsker ikke at spise mere end højest en selleristilk (eller måske endda mindre).
Når det kommer til sellerijuice, kan du hurtigt drikke en hel masse uden at føle, at du får for meget, da det er nemmere at fordøje. Og det er en fordel! Ved at drikke sellerijuice får du nemlig en stor mængde af forskellige vitaminer og mineraler.
Andre kendte fordele ved sellerijuice er, at det har mange sundhedsmæssige fordele for dig og dit helbred. Eksempelvis siges det, at sellerijuice er godt for dit fordøjelsessystem. Har du problemer med tarmene, såsom forstoppelse, mener mange, at sellerijuice kan afhjælpe dette.
Hvis du erstatter en forarbejdet madvare eller usund snack med et glas sellerijuice, kan du få en masse næringsrige stoffer indenbords. Det giver dig følelsen af sundhed og velvære, da du gør noget godt for din krop.
Ulemper ved sellerijuice
Selvom sellerijuice indeholder mange næringsstoffer, som for eksempel vitamin A, vitamin C, vitamin K, folsyre, calcium, kalium, natrium, magnesium, fosfor m.m., skal du være opmærksom på, at når du juicer selleri, nedbryder du fiberindholdet.
Her er det vigtigt, at du vælger en slowjuicer, som bevarer størstedelen af både vitaminerne og mineralerne, men også fibrene, så du ikke går glip af de sundhedsmæssige fordele.
Mens sellerijuice forstærker koncentrationen af mikronæringsstoffer, forstærker det samtidigt også sukkerkoncentrationen. Sukker findes naturligt i de fleste fødevarer, inklusive selleri. Når du juicer grøntsager – såsom selleri – får du en koncentreret kilde af det naturlige sukkerindhold.
Hvorfor er det et problem? Her kan du opleve, at dit blodsukker topper meget nemmere, mens det samtidigt er sværere at regulere. Det kan være en ulempe, hvis du allerede oplever problemer med dit blodsukker.
Derfor er sellerijuice en fordel for dit helbred
Selleri har antioxidante egenskaber, der er med til at bekæmpe frie radikaler og toksiner i kroppen. At spise eller drikke råvarer fyldt med antioxidanter siges at reducere risikoen for at få flere sygdomme.
De antioxidante egenskaber ved selleri har, ved nogle undersøgelser, vist, at grøntsagen er med til at nedsætte risikoen for leversygdomme, gigt og hjertesygdomme. Der findes dog ikke mange humane undersøgelser, hvilket du skal være opmærksom på.
Andre undersøgelser viser ydermere, at selleri har antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, hvilket kan være en fordel for sygdomme som for eksempel psoriasis, akne og andre hudsygdomme.
I en undersøgelse af rotter med diabetes blev det påvist, at et sellerifrø ændrede rotternes glukose- og insulinniveauer, mens det samtidigt forbedrede deres vægt. En anden undersøgelse fandt desuden, at selleri har mulighed for at reducere blodtrykket og kolesteroltallet hos dyr med hypertension eller forhøjet blodtryk.
På trods af de mange sundhedsmæssige fordele, der siges at være ved selleri og sellerijuice, er der ikke foretaget nogen store undersøgelser med mennesker som forsøgspersoner. Derfor anbefales det altid, at du konsulterer din egen læge.
Opskrift: Sellerijuice for begyndere
Skal du i gang med at juice selleri, og ved du ikke, hvor du skal starte, kan du prøve med denne opskrift. Ifølge selleri-apostlen Anthony William er det nemlig en fordel at drikke sellerijuice uden andre ingredienser.
Ingredienser:
– 1 bundt selleri
Instruktioner:
1. Skær selleristænglerne i stykker på 2 til 3 centimeter.
2. Skyl stænglerne under vand.
3. Put sellerien i din slowjuicer.
4. Nu kan du drikke din sellerijuice!
Tak fordi du læste med hele vejen. Flere gange i denne artikel nævner vi en slowjuicer, som i modsætning til traditionelle centrifugal juicere er kendetegnet ved at køre med lave omdrejninger og langsomt presse saften ud af råvarerne istedet for at centrifugere. Det er en langt mere skånsom proces, som betyder, at enzymer, vitaminer og mineraler bevares bl.a. fordi juicen ikke oxideres så kraftigt under fremstillingen i slowjuiceren.
På DomoTech.dk har vi håndplukket et udvalg af slowjuicere, som er specielt velegnede til juicing af selleristængler, som godt kan være en udfordring for maskinerne p.gr.af. de seje, trevlede fibre – Klik her for at se, hvilke slowjuicere vi anbefaler til juicing af selleristængler på DomoTech.dk.