Korrekt 2G filtersi til Hurom Slowjuicer

I slutningen af 2015 ændrede Hurom udformningen af sin 2. generations filtersi for at forbedre funktionen yderligere.

Vi havde set enkelte eksempler på, at de små tapper indvendigt i bunden af juicebowlen blev slidt ned ved hyppig anvendelse, hvilket betød, at de ikke kunne fastholde filtersien, som så drejede rundt sammen med kværnsneglen, med det resultat, at der ikke blev presset juice.

Ændringen på filtersien er svær at se, men der er tale om, at man har udvidet de de 4 små hakker, som sidder nederst på filtersien.

Herunder kan du se, hvor de 4 hakker er placeret på filtersien:

Hurom 2G filtersi

 

 

 

 

 

 

 

 

Hurom HU-702 filtersi

 

 

 

 

 

 

 

 

Balladen opstår, når man ønsker at købe en ny filtersi eller jucebowle til sin Hurom 2G slowjuicer, eksempelvis model HU-702 eller HF2. Det går nemlig ikke at anvende den gamle filtersi i den nye bowle, men man kan godt anvende den nye filtersi i den gamle bowle.

Pointen i dette blogindlæg er at vise forskellen på de to udgaver af 2G filtersien. Den oprindelige version var udstyret med et enkelt hak, hvorimod den nye opgraderede, som blev lanceret ultimo 2015 har et større hak, som også har et lille ‘trappetrin’, se nedenfor:

Forskel på Hurom filtersier

Så hvis du har brug for en ny filtersi eller juicebowle til din Hurom vertikale slowjuicer med 2. generations kværn, så er det vigtigt, at du er opmærksom på denne forskel.

Hvis du bestiller reservedele på vores webshop DomoTech.dk, så skriv ind i kommentarfeltet på din bestilling, om det er en version 1 eller version 2, du skal bruge. På den måde undgår vi at levere forkerte dele.

 

Skriv et svar