Valg af Saftpresser

Guide til valg af Saftpresser – Det er blevet rigtigt populært at fremstille sin egen juice – og det er da også en fantastisk måde at indtaget sin daglige ration af frugt og grønt.

Vil med JuiceSamtidig med, at interessen for selv at juice er eksploderet, så er der kommet en del nye typer juicemaskiner og saftpressere på markedet, så det kan være svært at vælge den rigtige maskine, vi har derfor lavet denne lille guide, så du er bedre stillet i forhold til dit valg af saftpresser.

Begreber som, slow juicer, twin-gear juicer, centrifugal juicer, koldpresset juice, masticating juicer, single gear juicer, dual-axis juicer og mange andre – hænger i luften, men læs denne artikel, så finder du ud af, at det ikke er så kompliceret igen.

Vi vil her forsøge at give dig et overblik over, hvilke typer af saftpressere der findes, gennemgå fordele og ulemper ved dem og fortælle, hvad du bør vælge, afhængigt af hvad du lægger vægt på.

For at starte fra en ende af, så er der grundlæggende to typer saftpressere:

  1. Den traditionelle Centrifugal Juicer, som i virkeligheden slet ikke er en saftpresser, men en saftslynge, som fremstiller juicen ved at findele råvarerne og centrifugere dem ved høje omdrejninger.
  2. Den nye Slow Juicer type, som langsomt presser råvarerne – også kaldet koldpresning.

Der er åbenlyse fordele og ulemper ved begge typer saftpressere eller juicere:

Philips HR1861 Centrifugal juicerCentrifugal juicerne er relativt billige maskiner – typisk til priser fra omkring kr. 600-700,-.
De arbejder hurtigt og typisk tager de hele æbler og lignende, så du ikke behøver skære dem ud inden juicing.
Til gengæld udnytter de ikke råvarerne helt så effektivt som slow juicerne, og den færdige juice skummer og skiller nemt ligesom den hurtigt bliver gammel, da den bliver oxideret kraftigt under fremstillingen. På juicebarer er det typisk denne slags maskiner, der anvendes alene af den grund, at det skal gå stærkt ….

Kuvings NS-998 Silent Juicer - Kr. 2.695,- hos DomoTech.dkSlowjuicerne er noget dyrere i anskaffelse, og det tager længere tid at fremstille juicen, bl.a. fordi du skal skære råvarerne ud i relativt små stykker, inden du putter dem i maskinen.
Til gengæld udnyttes råvarerne bedre – du får mere juice af den samme mængde og kvaliteten af juicen er markant bedre.
Der er ikke noget skum, juicen skiller ikke, og så er vitaminer og enzymer bevaret væsentlig bedre i den færdige juice p.gr.af den skånsomme koldpresnings proces, som ikke udsætter råvarerne for den voldsomme iltning, som nedbryder enzymer og vitaminer.

 

Ved valg af saftpresser skal du altså grundlæggende overveje, hvad der betyder mest for dig:

Vælg en Centrifugal Juicer hvis:

  • Du oftest laver større mængder juice
  • Du foretrækker en relativt tyndflydende juice
  • Du ikke gider bruge tid på at skære råvarerne ud inden juicing
  • Det ikke er super vigtig, om juicen skiller eller at vitaminer og enzymer har overlevet processen

Vælg en Slow Juicer hvis:

  • Du lægger vægt på kvaliteten af den færdige juice
  • Du gerne vil have en juice, der kan holde sig i køleskab i op til 24 timer
  • Du godt kan lide en lidt ’federe’ juice med mere fibre
  • Du ønsker at bevare flest mulige enzymer, mineraler og vitaminer i den færdige juice

Centrifugal juicerne har været på markedet i en del år, og bl.a. Philips er kendt for at lave nogle ganske gode maskiner, som giver god værdi for pengene.

 

Slow juicerne derimod var indtil for nylig relativt ukendte herhjemme, men efterhånden findes der et ganske omfattende udvalg, så denne artikel vil fokusere på at forklare forskellene på de forskellige typer slowjuicere eller saftpressere.

Slow juicere, som også kaldes – masticating juicers – kan inddeles i:

Oversigt over slowjuicere

Vertikale juicere er de opretstående slow juicere. De mest kendte er maskinerne fra Hurom og Omega Juicers, som har den store fordel, at de ikke fylder så meget på køkkenbordet som de Horizontale juicere, der ligger ned.

principskitse juicerLangt de fleste slow juicere er af typen Single Gear, hvilket betyder, at de er udstyret med en enkelt snegl, som opererer i en slags to-trins proces.
Først så trækkes råvarerne langsomt ned i kværnen, hvor de mases og kvases. Herefter presses de hårdt mod filtersien, hvorved saften løber gennem de fine huller, ud af maskinen og ned i kanden. I denne proces skilles pulpen fra saften.
Det er i princippet samme proces i de Vertikale- og Horizontale Single Gear juicere, blot med den forskel, at sneglen hhv. står op- og ligger ned, om man så må sige.

Nogle af de vertikale saftpressere fra Hurom og Omega leveres med både en fin- og en grov filtersi. Den grove filtersi har større huller end den fine, og resulterer i lidt flere fibre i juicen, så den skal du anvende, hvis du foretrækker en fed fiberrig juice. Husk i den forbindelse, at der sidder en del gode næringsstoffer i fibrene, som ikke bliver udvundet ved presningen, så flere fibre = sundere juice.

Vi har for nyligt set, at også producenterne af de horisontale saftpressere er begynde at levere maskiner med forskellige filtersier. Eksempelvis er Sana Juicer 707 fra Omega udstyret med både en fin- og en grov filtersi og iøvrigt også et blændfilter, så du kan lave peanutbutter og babymos på ’saftpresseren’. Den nye Sana Juicer model 606 er udstyret med en 5-trins drejekontakt, hvor du kan regulere, hvor meget fiber, du vil have i juicen. Og nu vi er ved det, så har hurom også lige lanceret en 2. Generations opgradering af deres Hurom HU-700, med såkaldt ‘pulp-control’, hvor du med et lille håndtag, på samme måde, regulerer hvor meget fiber du vil have i din juice.

Dual gear, twin gear eller dual-axis er alle begreber, som dækker over det samme – nemlig at disse saftpressere i modsætning til single gear maskinerne har to snegle eller rettere to valser, som nærmest kan sammenlignes med to tandhjul, som griber tæt ind i hinanden.

Skærmbillede 2013-11-14 kl. 12.20.30Når råvarerne passerer ned gennem disse valser, så presses saften ud af fibrene under stort tryk. Dual gear maskinerne er de mest effektive, når det kommer til udnyttelse af råvarerne, men er også meget dyre maskiner.

Fordelene ved denne type saftpressere, er at den store præcision valserne er lavet med – og det store tryk de laver, gør at cellevægene i frugten og grøntsagerne bliver nedbrudt, hvilket frigør flere af de vigtige næringsstoffer.

Angel Juicerne går for at være verdens bedste slow juicer – også bedre end den afsindigt dyre amerikanske Norwalk saftpresse.

angel-juicer-5500Da det trods alt nok er de færreste, som vil ofre de kr. 7.295,- som en Angel 5500 koster, så kommer valget af  slow juicer oftest til at tage udgangspunkt i, hvorvidt man skal have en saftpresser af typen Vertical eller Horizontal..

Som tidligere beskrevet, så fungerer de to typer single gear saftpressere dybest set på samme måde, der er dog en grundlæggende forskel, som det er værd at gøre sig klart.

De vertikale, opretstående saftpressere har et svagt punkt i form af det relativt lille hul i bunden af filtersien, hvor pulpen skal passere ud gennem. Ved juicing af stort set alle frugter og grøntsager er dette lille hul ikke noget problem, men hvis man kører grøntsager med lange fibre, som eksempelvis selleristængler eller spinatblade, så kan man risikere, at hullet stopper til.

I så fald vil det være nødvendigt at stoppe saftpresseren, for at skille den ad og rense filtersien, hvorefter den kan køre videre. For at minimere dette problem, så vælger de fleste at skære råvarer med de lange fibre i helt små stykker.

omega-8224-juicerHvis man juicer meget bladgrønt, så vil det være irriterende i længden og her er det så, at man skal vælge en horizontal single gear saftpresser – eksemelvis en Omega 8224 eller den helt nye Sana Juicer by Omega, som ikke har det problem.
På den horizontale saftpresser er der nemlig ikke noget lille hul, som pulpen skal passere. Der er relativt fri passage gennem filtersien, hvilket eliminerer dette problem.

I den forbindelse skal det lige nævnes, at Hurom med deres 2. Generations opgradering af kværnsystemet på deres HU-700 har løst dette problem ved helt at fjerne det lille hul og lave en større passage til pulpen.

Generelt kan man sige, at de horizontale single gear saftpressere er mere alsidige maskiner, idet de udover at være ganske effektive til netop bladgrønt og hvedegræs iøvrigt, i visse tilfælde også er udstyret med filtersier og tyller, så man kan lave peanutbutter, babymos og ekstrudere pasta og lignende.

Eksempler på vertikale single gear slow juicere:

Hurom HU-700-hvid1

  • Hurom Slow Juicer – Hele serien fra model HU-100 til HU-700
  • Omega VRT352 og VRT402
  • Kuvings Silent Juicer eller Whole Slow Juicer

 

 

 

Eksempler på horizontale single gear slow juicere:

Sana juicer by omega

  • Omega 8224 og 8226
  • Sana Juicer by Omega, model 606 og 707
  • Matstone 6-in-1
  • Wilfa Juice Master

 

Eksempler på dual gear slow juicere:

Angel Juicer 5500 - Se den på DomoTech.dk

  • Green Power Kempo
  • Angel Juicers, model 5500, 7500 og 8500S

 

 

 

Du finder alle de ovennævnte modeller på webshoppen DomoTech.dk, hvor du også kan læse mere om de tekniske specifikationer og lave produktsammenligninger.

 

Skriv et svar